Borgerlig værdikamp lever

I midten af januar havde tre ministre – en fra hvert regeringsparti – en kronik i Berlingske Tidende med overskriften ”Slut med borgerlig værdikamp”. I kronikken afblæser de tre røde musketerer den borgerlige værdikamp og varsler mere af deres fællesskab og mindre plads til den enkelte. De forsøger således at flytte fokus fra uendelige rækker af brudte valgløfter og i stedet tage fat på de grundlæggende værdier i samfundet. Og denne gang skal vi desværre ikke forvente løftebrud. Det er nemlig her de tre partier og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten kan blive enige. Derfor afblæses den borgerlige værdikamp ikke. Det er faktisk lige nu og i de kommende år den kamp skal kæmpes med alle midler.

I kronikken beder ministrene danskerne om at bidrage mere til deres fællesskab. Og de har allerede sat handling bag ordene. Skatter og afgifter sættes op, og danskerne vil dermed fremover have en mindre andel af frugterne af deres arbejde. Mere skal gå til fællesskabet – mindre til dem, der yder. Samtidig har regeringen fjernet loftet over sociale ydelser og givet 5 ugers skatteborgerbetalt ferie til kontanthjælpsmodtagere – mere til dem på overførselsindkomst. Nu varsler de lettelser i indkomstskatten i den kommende skattereform. Det interessante bliver hvem, der skal betale. For røde regninger ender som regel hos dem, der kan og vil selv.

Det er den forkerte vej. Stærke fællesskaber bygger på, at alle tager deres ansvar – for sig selv og sine. Hvis systemet overtager ansvaret, så bliver den enkelte uden ansvar og dermed sig selv nok. Det er det vi ser i disse år, hvor for mange udelukkende tænker på, hvordan de selv kan kræve mest muligt ind fra det offentlige – helt uden blik for, at det faktisk er andre mennesker, der arbejder hårdt for at fylde penge i de offentlige kasser. Egoistsamfundet er en følge af velfærdsstatens barnepigementalitet. Det er det system, de tre røde musketerer er godt i gang med at udbygge.

De tre ministre taler også om frihed og tillid. Men det er ikke personlig frihed. Det er systemets frihed til at bestemme mere over den enkeltes liv. Det gælder fx med ”sundheds”-afgifter, der skal styre folks madvaner i bestemte retninger og skat på sundhedsforsikringer, der skal mindske de frie valg. Det er heller ikke tillid til almindelige borgere. Det er tillid til, at lempelig radikal udlændingepolitik ikke rammer den danske velfærd, og tillid til kriminelle, som ministrene mener, er blevet svigtet af VK med for megen straf og for lidt omsorg.

Det er den forkerte vej. Frihed og tillid skal være til den enkelte og familierne, der er fundamentet i det danske samfund. Mennesker, der sagtens kan bestemme selv, og som ikke ønsker politikernes og statens indblanding i deres hverdag.

De taler også om et værdifællesskab i Danmark, som skal samle og ikke splitte. Men det er ikke danske værdier de kæmper for, når SF kritiserer Kongehusets rolle, når De Radikale ønsker EU og de europæiske menneskerettigheder ind og Kongehuset ud af Grundloven, når den socialdemokratiske forsvarsminister undlader at bakke op om indsatsen fra udsendte soldater i Afghanistan, når kirkeministeren undergraver folkekirken og når kulturministeren svinger sparekniven. Det er heller ikke fælles værdier, der støttes, når undervisningsministeren forringer unges uddannelse og dannelse ved at afskaffe den sunde kappestrid mellem folkeskolerne.

Det er den forkerte vej. Danmark er ikke et tilfældigt bofællesskab, men et fællesskab, der gennem århundreder er bygget op om fælles værdier, som vores forfædre har ofret blod, sved og tårer for. Vi styrker bedst vores fællesskab ved, at vi værner om vores kultur, kristne værdigrundlag og nationale selvbestemmelsesret.

Værdikampen er vigtigere end nogensinde. Holdningerne fra de tre røde musketerer skal tages dybt alvorligt. Det er i høj grad her kampen i dansk politik står de kommende år. Konservative står klar til kamp for danske værdier, for det personlige ansvar, det private initiativ og for familiernes frihed til selv at bestemme. Ansvaret ligger bedst i borgernes hænder!