Efter 100 dage: En forpjusket og planløs regering
Et rådvildt rådyr fanget i lyset fra billygterne en mørk aften. Et billede på regeringens første 100 dage. Usikker på retningen, mens der stirres paralyseret på magten. På bedste Olsen-bande manér havde S og SF ellers bildt vælgerne ind, at de havde en plan, Fair Løsning. Men det viste sig blot at være en plan for at få magten.
For efter 100 dage er det stadig uklart, hvordan regeringen vil lede Danmark gennem den økonomiske krise. Regeringen siger nemlig et, men gør noget andet. Regeringen vil have flere fra passiv forsørgelse og i arbejde. Men det klinger hult, når man samtidig fjerner kontanthjælpsloftet og dermed det økonomiske incitament til at tage et arbejde. Også regeringens vækstpolitisk er fuld af selvmodsigelser. Motoren for vores velfærdssamfund er arbejdspladser i den private sektor. Men med de radikales velsignelse har regeringen kastet grus i maskinen med bl.a. skattestigninger på 5 mia. kr., som øger verdens i forvejen højeste skattetryk. NOx-afgiften er et godt eksempel på, hvordan regeringen suger konkurrencekraften ud af store virksomheder uden en mærkbar miljøeffekt. Og de højere afgifter på øl, slik, kød mv., vil sende mange arbejdspladser syd for grænsen uden sundheden forbedres. F.eks. forventer regeringen, at ølsalget i Danmark vil falde med 8. mio. liter, mens grænsehandelen vil stige med 9 mio. liter.
Det er en svær tid, vi befinder os i, og det er afgørende vi foretager de rette valg. Jorden skal gødes for erhvervslivet med bedre rammevilkår som lavere skatter og færre regler ligesom en stærk satsning på uddannelse og forskning også er vigtigt. Det rekordhøje offentlige forbrug skal reduceres gennem målrettede reformer. Det er helt forkert medicin, når regeringen har ladet det offentlige forbrug stige. Vi skal styrke det personlige ansvar bl.a. ved at sænke skatten. Desværre har regeringen ikke gjort brug af disse tiltag de første 100 dage.
Jeg vil dog også fremhæve nogle få glæder. Tak til regeringen for dens mange løftebrud. For den store forkromede plan, ”Fair Løsning”, er underfinansieret med mellem 22 og 39 mia. kr., og hænger derfor ganske enkelte ikke sammen. Tak til Villy Søvndal for at erkende i en kronik i lørdags, at der er grænser for offentlig velfærd. Jeg husker ellers tydeligt, hvordan SF akkompagneret af S, førhen kaldte enhver opbremsning i det offentlige forbrug for en velfærdsmassakre.
Min opfordring til regeringen er at bruge de kommende 100 dage på at stoppe med at sværte den tidligere regering til. Drop nu grammofonpladen med den falske sang om, at det er VK-regeringens skattelettelsers skyld. Det er ikke kun forkert. Det er tom snak. Ellers havde regeringen vel rullet skattelettelserne tilbage. Fortæl nu hvad I vil. Det giver et bedre udgangspunkt for en sund debat og dermed grobund for bæredygtige løsninger. At de første 100 dage vil blive husket som den mest forpjuskede og planløse regeringsstart i nyere tid er en ting. Men at det vil fortsætte i hele regeringsperioden, er et kun alt for tydeligt og realistisk scenarium.
