Politisk udspil: Et rigere kultur- og fritidsliv i Helsingør Kommune

Der er ingen tvivl om, at vi er vilde med Helsingør Kommune. Derfor er vi også så fokuserede på at skabe nye veje til vækst, så der igen kommer liv i kommunens byer. For det er afgørende, hvis vores kommune igen skal blomstre og vi skal sikre, at der er penge til et velfungerende velfærdssamfund. Vi står ved en skillevej – skal der gang i udvikling og vækst, er der behov for investeringer, der supplerer de to nye fyrtårne – Kulturværftet og Søfartsmuseet – og investeringer, der sikrer bedre rammer for vores fritidsliv. Vi har tre konkrete forslag, som vil skabe vækst. Et oplevelsescenter i de gamle Siemens Haller, torvehaller ved Toldkammeret og udvidelse af svømmehallen, der i den grad lider under manglende kapacitet.

Midlerne til investeringerne skal findes gennem OPP – offentlig-private partnerskaber. Det sker med succes i andre kommuner, så lad os trække på de gode erfaringer og få gang i væksten. Lad os give f.eks. pensionskasserne mulighed for at investere i projekter i kommunen, da pensionskasserne er særdeles interesseret i OPP og efterspørger projekter. Og lad Helsingør Kommune få del af regeringens OPP-pulje, som gør det endnu mere attraktivt at benytte OPP, da kommunen med puljen bliver dispenseret for det såkaldte deponeringskrav.

 

De tre projekter

 

Nyt liv i de gamle Siemens haller – et oplevelsescenter

Ligesom Helsingør stod Aalborg for nogle få år med nogle imponerende tomme bygninger efter det kulfyrede kraftværk i Aalborgs centrum blev lukket. Genanvendelsen af elkraftværket Nordkraft til et “kraftcenter for kultur og fritid” er en milepæl i Aalborg Kommunes satsning på ny identitet med udgangspunkt i industrien.

Med afsæt i en arkitektkonkurrence i 2006 er bygningskomplekset blevet restaureret og ombygget. I dag bliver Nordkraft brugt til mange forskellige aktiviteter – f.eks. man nu gå i Teater Nordkraft, lytte til koncerter på Skråen og KUL, se kunstudstillinger hos Aalborg Kunstpavillon og Kunsthal Nord og se film i Biffen. Man kan dyrke sit velbefindende i DGI-Huset, Aalborg Kickboxing Klub og Sportskarate.dk. Og man spise hos Azzurra Nordkraft og Mumbai – og besøge Nordjyllands største råvaremarked. For blot at nævne nogle af de mange aktiviteter i det 30.500 m2 store center. Og i det store fællesareal, Kedelhallen, er der skiftende aktiviteter og udstillinger. Se www.nordkraft.dk.

Når det gælder de gamle Siemens haller er der kommet rigtig mange gode forslag fra borgerne – forslag, som minder meget om de aktiviteter der er i Nordkraft. I forvejen har vi meget populære aktiviteter som f.eks. børnekulturen, som er vokset ud af sine rammer – lad det komme ned på området, hvor der samtidig vil være en fantastisk synergi til biblioteket. Derudover har vi Hal 14, som kan bruges til alt lige fra store internationale events (ligesom Index, hvor Helsingør kom på verdenskortet), kongresser, melodi grandprix, koncerter til vores egne større aktiviteter som f.eks. ungdomsskolens musical, der sagtens kan blæses større op. Dertil kan vi koble en scenebygger og sceneteknikeruddannelse til de aktiviteter, der kan være i Hal 14.

Hvordan:

Helsingør Kommune har ikke midlerne til at løfte de gamle Siemens haller. Derfor vil vi bruge OPP, hvor udgangspunktet er en vision, der rummer flere af de aktiviteter borgerne er kommet med og som lever op til følgende 3 mål:

–          Aktiviteter, som kommunens borgere vil gøre brug af flere gange (helst mange) om året

–          Aktiviteter, som vil give mere liv til byen alle ugens dage og om aftenen (det vil give omsætning til detail- og restaurationsbranchen og dermed masser af nye arbejdspladser i hele kommunen)

–          Aktiviteter, der vil kan sætte Helsingør på verdenskortet (som f.eks. Index gjorde det)

Rent praktisk skal vi selvfølgelig tage til Aalborg og lærer af deres erfaringer med Nordkraft. Og på vejen kan vi slå et smut forbi Holbæk og se, hvordan de gennem OPP bygger og finansierer det nye Holbæk Arena.

 

Torvehaller til glæde for de madglade

For lidt over to år siden blev Torvehallerne i København på Israels Plads indviet. I dag er torvehallerne Københavns største og bedste madmarked med over 60.000 ugentlige besøgende. Her er over 60 forskellige stader, der sælger fødevarer af højeste kvalitet og for enhver pengepung. Vi kan selvfølgelig ikke komme op i samme størrelsesorden, men det viser, at der er et marked for torvehaller – fuldstændig ligesom i Frankrig, hvor enhver by med respekt for sig selv har Haller i byens centrum.

Lad Toldkammeret og områderne omkring byde gæster og turister varmt velkommen til Helsingør by. Rejsende med tog og gående fra færgerne vil som noget af det første se et mangfoldigt og spændende madmarked, der tilfører byen nye specialiteter og oplevelser, som vil supplere og styrke den nuværende detailhandel. Det vil også passe fint ind i områdets historie, hvor varer i sundtoldens tid blev fortoldet. Samtidig vil det blive et område, som kommunens borgere – og nabokommuner – vil bruge, hvilket igen vil give mere liv til byen. Torvehaller ved Toldkammeret vil sagtens kunne kombineres med nogle af de aktiviteter, der er i dag – som f.eks. en Intimscenen og cafeen, hvor der f.eks. kan være søndagsbrunch med jazz eller lignende oplevelser. Derudover vil nogle af lokalerne på 1. sal fortsat kunne bruges som samlingssted for kommunens borgere.

Hvordan:

Lad os hente inspiration fra torvehallerne i København, som også er et slags OPP-projekt, da ejendomsfirmaet Jeudan har bygget hallerne, ejer dem og driver dem de først 50 år. En mangfoldighed af erhvervsdrivende er med til at gøre hallerne unikke og spændende med deres stader og produkter. Det kan vi sagtens i mindre målestok.

 

Større svømmehal, så der kommer mere svømmetid

Svømmehallen i Helsingør Kommune lider under mangel på kapacitet. I april i år fortalte Helsingør Svømmeklub, at de havde en venteliste på 366 personer, der gerne vil lære at svømme. Det er ærgerligt, da Helsingør Kommune dermed ikke kan give deres sportsudøvere gode rammer, hvilket igen gør det svært for Helsingør at blande sig med de bedste inden for svømmesporten. Svømmehallen er booket op, og klubbens problemer kan ikke løses uden det går udover alle de andre borgere i kommunen, der gerne vil benytte svømmehallen i deres fritid. Der er derfor brug for større kapacitet. En moderne svømmehal med let tilgængelighed er i øvrigt en vigtig del i det at have et rigt fritidsliv, som også er et væsentligt parameter, når det gælder om at tiltrække – og fastholde – børnefamilierne.

Hvordan:

Randers Kommune har indgået en stort og spændende OPP-kontrakt med Gribskov Gruppen om et nyt svømmeland (http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=85049). Og andre kommuner følger nu efter. F.eks. Frederiksberg Kommune, der netop i juli 2013 har foretaget en egnethedsvurdering af Flintholm Svømmehal som OPP, hvor konklusionen er en anbefaling. Og vores nabokommune Fredensborg Kommune er gået i gang med planerne om en ny svømmehal i Humlebæk – også som et OPP-projekt.

 

OPP – en del af løsningen

Gennem de senere år er der sket en spændende udvikling i, hvordan større, kommunale anlægsprojekter, særligt på kultur- og detailhandelsområdet, bliver anlagt og drevet.  Udviklingen hedder OPP – og det er denne udvikling vi mener borgerne i Helsingør Kommune også skal have glæde af.  

Kommunale OPP’er – Offentlig-Private Partnerskaber – er en form for udbud, hvor den private virksomhed varetager både anlægsarbejdet og den efterfølgende drift og vedlige­holdelse af et kommunalt anlæg i henhold til én samlet aftale. Det vil sige, at den private part står for både reparationer, rengøring, servicepersonale, økonomistyring mm. Til gengæld betaler kommunen så en på forhånd fastsat pris for at kunne råde over anlægget.

Det er samtidig en mulighed at lade den private part modtage en del af betalingen ved at denne får retten til selv råde (delvis) over anlægget ved et såkaldt koncessionsudbud. Det kan f.eks. betyde, at den private part ud over den faste aftale med kommunen om skolernes idrætstimer og pensionisternes motion, kan finansiere projektet ved at tiltrække øvrige kunder, herunder turister, virksomheder og kommunens borgere, som man f.eks. har set det med det nye svømmebad i Randers. Eller at den private part, der står driften af en forretningsarkade, selv står for at lave aftaler med detailhandlende, der ønsker at slå sig ned dér, som f.eks. i Torvehallerne i København. På den måde får den private part, der står for driften, den perfekte tilskyndelse til at sikre, at der sker en forretnings- og servicemæssig innovation, som holder brugertilfredsheden oppe år efter år, så der også kan tiltrækkes kunder på markedsmæssige vilkår.

Om det efter udløbet af kontrakten skal være den private part eller kommunen, der ejer anlægget, er op til parterne at aftale, men vil naturligvis afspejle sig i den betaling, den private part modtager for opførelsen og driften.

Blandt mange fordele er:

1)      Kommunen opnår en høj grad af budgetsikkerhed, fordi det på forhånd aftales, hvad kommunen løbende skal betale de følgende mange år frem, mens den private part bærer ansvaret for eventuelle fejl og budgetoverskridelser.

2)      Det sikres, at den private part ved opførelsen gør sit yderste for også at skabe grundlag for en fornuftig driftsøkonomi fremover – f.eks. vedrørende vedligehold og energiforbrug.

3)      Den løbende drift i form af vedligeholdelse, rengøring, personale osv. overlades til private, som kan have en højt specialiseret viden fra lignende anlæg andre steder i Danmark eller udlandet.

4)      Der skabes synergieffekter ved, at et multifunktionelt anlæg som f.eks. en sportsarena kan udnyttes på offentlige vilkår af kommunen samtidig med, at andre dele af anlægget kan benyttes rent kommercielt.

5)      Og hvis den private part oven i købet får en del af betalingen gennem en ret til selv at udnytte anlægget helt eller delvis (et såkaldt koncessionsudbud), er det den perfekte tilskyndelse til at sikre, at der sker en forretnings- og servicemæssig innovation, som holder brugertilfredsheden oppe år efter år.

Blandt ulemperne kan være:

1)      En langvarig kontrakt – måske på 20-30 år – betyder mindre fleksibilitet, hvis kommunen undervejs måtte ønske at prioritere anderledes. Men ved større anlægsprojekter skal der under alle omstændigheder arbejdes med en lang tidshorisont, da man heller ikke uden videre kan sælge eksempelvis en svømmehal, man selv ejer, eller ombygge den til noget andet.

2)      Politikerne mister en del af kontrollen i forhold til den løbende drift og har ikke altid samme muligheder for at ændre på serviceniveauet eller anlæggets indretning, hvis det måtte ønskes. Til gengæld kan som tidligere nævnt eksempelvis bruge et koncessionsudbud til at sikre, at den private part har et incitament til løbende at optimere brugerforholdene.

3)      Transaktionsomkostningerne i form af fastlæggelse af finansierings- og betalingsmodeller, overskudsdeling mellem parterne, risikoafdækning osv. kan være højere i starten, fordi det typisk er en længerevarende og mere kompleks kontrakt, der skal indgås om et OPP end om en traditionel løsning, hvor det måske kun er selve byggeriet, der skal indgås aftale om, og kommunen ellers står for alle efterfølgende driftsforhold selv. Disse omkostninger vil dog typisk være sparede i det lange løb.

 

Gode erfaringer at trække på

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i oktober 2012 en undersøgelse, som viste udpræget tilfredshed med de 13 OPP’er, der på det tidspunkt eksisterede. Her vurderede samtlige ordregivere, at deres projekter hver især kunne betragtes som succes’er.[i] Både når det gælder totaløkonomisk optimering, kvalitet, innovation og tidsmæssigt korrekt levering scorede projekterne højt.

Det er også en del af baggrunden for, at OPP fortsat vinder frem. Torvehallerne i København er et velkendt eksempel på muligheden for at skabe en spændende og varieret detailhandel i nye byrum. Randers Kommune har valgt at indgå partnerskab om nyt svømmebad med både konkurrencefaciliteter, område til genoptræning, vandland til børn med meget mere, som skaber både værdi til de lokale borgere, og indeholder forretningsområder, som også kommunen kan tjene penge på. I Kolding og Holbæk kommuner har man valgt at udbyde plejecentre som OPP projekter for at opnå synergi-effekterne ved, at det er den samme part, der står for både design, vedligeholdelse og selve plejeopgaven. Ligesom man i både Fredensborg og på Frederiksberg overvejer nye svømmehaller efter samme principper.

 

Bedre adgang til kapital

Ud over de samlede økonomiske og funktionelle fordele, et OPP kan medføre, er adgangen til kapital også et væsentlig aspekt af OPP-modellen. Der er som udgangspunkt mulighed for at lade anlægget opføre ved offentlig finansiering og ejerskab, således at den private part alene varetager arbejdet med at opføre og drive anlægget. Og det kan finansieres af den private part, hvilket naturligvis vil afspejle sig i den betaling, kommunen efterfølgende erlægger i kontraktperioden.

Men det kan også finansieres ved tredjepart. Således har fem store pensionskasser – ATP, PFA, PKA, Pension Danmark og Sampension – offentliggjort en rapport udarbejdet af tidligere Nordea-direktør Peter Schytze og af tidligere departementschef og Dong-direktør, Anders Eldrup, som påpeger mulighederne for en hurtig modernisering og udvikling af velfærdssamfundet med inddragelse af pensionskasser og andre kapitalstærke aktører.

Samtidig er der med økonomiaftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2014 afsat en pulje til fritagelse for deponering af anlægssummen, hvilket kommunerne ellers er forpligtede til ved OPP-projekter. Fortsættes denne praksis i de kommende aftaler, vil det kunne være med til at gøre det yderligere attraktivt at igangsætte nye anlæg, der øger kvaliteten af de kommunens tilbud til borgerne.


[i] http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Undersoegelse-af-danske-OPPerfaringer